Så er vi i gang igen: Finde på – skrive tekster – lave sange – øve danse – og heldigvis elsker vi det!
VI KA'OS
Der er jo nok at tage fat på med det kaos der er omkring os i øjeblikket. Og til at give os de nyeste updates har vi bl.a. inviteret både Trump, Smadrekællingen og Dolph. De har alle tre deres helt egen måde at anskue virkeligheden på. Der vil blive kommenteret på både krig, klima, statsminister, sundhed og alt muligt andet der rører sig i samfundet. Vi glemmer ikke at vores revy er lokal – så selvfølgelig berører vi også de emner der optager borgerne i Søften. Men tro nu ikke at det bliver en tør, politisk og kedelig revy! Den bliver lige så skør, sjov, tankevækkende og kaotisk som sidste år – det lover vi jer. Og til at sørge for at det hele ikke løber helt af sporet, har vi vores dygtige instruktør Allan Jespersen. Vi er en masse frivillige der glæder os til at modtage jer i vores dejlige forsamlingshus – for uden jer ingen revy. Vi pynter op, gør det hele lækkert, fylder baren op, disker op med lækkert mad, får jer til at slappe af og giver jer nogle gode grin.
De to lørdage er der en DJ der spiller op til dans med det fedeste musik, som giver anledning til sved på panden og de vildeste moves. Det eneste I skal sørge for, er at tage familie og venner i hånden, drible ned på sportspladsen lørdag den 16. august kl. 10:00, og få købt billetter.
Er der billetter i overskud sælges de på
billet@soeften-revyen.dk
Vi glæder os til at være sammen med jer
– og råbe højt i kor: SØFTEN – VI KA’OS!
Husk: overskuddet går udelukkende til forsamlingshuset!
Hvis du ikke har fået fat i din billet nu, så er det nu du skal sende din forespørgsel til billet@soeften-revyen.dk. Vi svarer typisk indenfor få timer.
I/S bagstræberne
Sagt om Søftenrevyen
“Den bedste revy til dato”
“I gjorde det igen!!!”
“Tak for endnu en forrygende revy. Kanon god underholdning. Bagstræberne har gjort det igen “
“I er bare gode, det er altid en stor fornøjelse at se jer. “
“I er altså vild goe!
Se masser af billeder på vores facebookside

